Genopdagelsen af Elaine Mays værk. Om A New Leaf (1971). Af Oscar Pedersen
“Hvis vi skal pege på, at May var en subversiv filmskaber, var det paradoksalt nok ved, at hun videreførte filmtraditioner, som mange andre havde travlt med at rive ned.”
Alletiders hjertebrud. Om The Heartbreak Kid (1972). Af Niels Kristian Bonde Jensen
“Vi starter som gæster til Lenny og Lilas jødiske i bryllup i New York. Få scener efter er vi med på bagsædet, mens deres forhold kører i grøften, allerede inden de er nået frem til bryllupsrejsen i Florida.”
Komikerens mørke indre. Om Mikey and Nicky (1976). Af Lasse Winther Jensen
“Filmen fra 1976 er en undtagelse i instruktørens filmografi, og den er alt andet end komisk. Men den er Mays mest personlige værk.”
Uvidenhed på højt niveau. Om Ishtar (1987). Af Nick Bruhn-Petersen
“På intet tidspunkt i filmen Ishtar præsterer Rogers og Clarke noget godt, men det forbliver uklart, hvorvidt det er dem selv bevidst. Derfor virker deres endelige triumf dem vel undt – i al sejrens idioti.”